Dødsårsag: Kronhjort?

Vi skal være rigtig glade for at vi bor i et land uden giftige dyr. Jeg har lige set en dokumentar om nogle af verdens giftigste edderkopper. De lever i Sydamerika, til de der skulle være interesseret i at undgå disse. For slet ikke at tale om de ting der lever i Australien – der kan man jo ikke gå i vandet for bare dræberhajer, dræbergobler og hvad har vi. Så bliver man glad for at man bor i Danmark. Og nu skal jeg heller ikke få det til at lyde som om jeg aldrig tager udenlands, for vi var da i Norge i sommers – og de har endda bjørne! Spøg til side – selvfølgelig tør jeg komme steder i verden, hvor naturen er lidt mere fjendtligt anlagt end herhjemme. Jeg synes bare det er værd at lægge mærke til, og ikke desto mindre at værdsætte, at antallet af dødsfald forsaget af aggressiv kronhjort siden årtusindskiftet sandsynligvis kan tælles på én hånd!