Fordele x Skrækscenarie.

 

“Der findes ingen rigtige eller forkerte beslutninger, kun konsekvenser af vores handlinger.” – anonym

 

Kunstig befrugtning.

Denne teknik har gjort det muligt for over 4 millioner forældrepar siden 1979 – 1983 i Danmark – at få børn, der er befrugtet i reagensglas. I starten blev det tilbudt til barnløse forældre, der af flere forskellige årsager ikke selv var i stand til at blive gravide.                    I dag bruges kunstig befrugtning også ved par, hvor der er genetisk anlæg for alvorlige sygdomme eller handicap. Disse gener kan ved andre processer under den kunstige befrugtning fjernes og der­med undgår man, at de videreføres.                                     Derfor mener mange, at kunstig befrugtning er en fordel for samfundet, som skal udnyttes.

Dog frygter flere forskere, at denne tendens vil føre til dalende sædkvalitet, da man netop vil give den­ne egenskab videre til sine børn, der så igen vil videregive det til næste generation. Hvis det vil gå i denne retning, kan vi måske risikere, at vi langt ude i fremtiden kun kan få børn ved kunstig be­­­­­­­­frugtning.                                                                               En anden diskussion omkring kunstig befrugtning er, om man griber ind i naturens gang og giver for­ældre, der fra naturens side ikke er stand til at få børn, børn.

 

 

PGD-teknik.

Denne nye screenings teknik af kunstigt undfangede embryoner, gør det muligt hurtigt at opdage syg­domme og handicaps. Teknikken blev første gang brugt i 1989 og bruges mange steder i dag. Tek­nikken har været meget omtalt i etiske debatter både på baggrund af sine fordele, men også med hensyn til hvor meget vi bør gribe genetisk ind.                Der er ingen tvivl om, at denne teknik har været et kæmpe fremskridt for forskningen. Teknikken gør, at det er muligt at ’kurere’ visse genetisk arvelige sygdomme. Det kan langsomt lade sig gøre, hvis par, der netop er udsatte i den forstand, vælger at få børn uden disse sygdomme. Disse raske børn vil heller ikke være bære af sygdommen, og langsomt vil vi måske kunne udrydde visse arveli­ge sygdomme.

På samme måde vil man inden moderen overhovedet er gravid kunne fravælge handicappede børn. Derfor vil hun undgå en abort langt senere i graviditeten. Derudover vil det økonomisk også være en fordel for samfundet og dets ressourcer.

I Danmark er det indtil videre kun lovligt at scanne for alvolige arvelige sygdomme – ikke for køn og udseende. I andre lande er grænsen højere. Efterhånden som forskningen udviklet mere og mere, bliver og er det også muligt at scree­ne for andre egenskaber som øjenfarve og højde, men også ting som påvirker vores personlighe­der. Det svære i denne sammenhæng bliver dog, at vores forskellige gener påvirker hinanden, og hvad der sker, når vi ændrer på noget bestemt kan måske få konsekvenser for noget andet. Derfor er det både svært at gå ind og ændre på, men samtidig også meget risikabelt.

designing good life..

I USA er det i modsætning til Danmark lovligt at gå ind og kønssortere, så man selv vælger om man vil have en dreng eller pi­ge. På en fertilitetsklinik i Los Angeles, ledet af Dr. Jeffrey Steinberg har de gennem en årrække tilbudt par, selv at vælge køn på deres børn. Det næste skridt på denne klinik bliver at kunne vælge øjenfarve, hårfarve og benlængde.     

Her ser vi et sted, hvor PGD-teknikken kan have ulemper. For er det etisk korrekt at gå ind og frasortere enten piger eller drenge? Og hvad kan det ændre på i samfun­det?

Man regner også med at man i fremtiden kan gå ind og lave genkort på kunstigt undfangede em­bry­on­er. Og med den viden om gener vi komme til at besidde i fremtiden og faktisk allerede har kendskab til, vil forældrene let kunne vælge og vrage alt efter hvilke egenskaber de selv synes, deres barn skal have.

Noget andet bekymrende ved PGD-teknikken er, hvorvidt det er et springbræt videre mod desig­ner­børn? Vil vi få smag for vores nye indflydelse og udnytte det mere og mere eller vil vi være i stand til at tage afstand fra at gendesigne?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *