PGD-teknik.

PGD-teknik.                                                                                                                     PGD-teknik er en nyere screeningsteknik af embryoner, der er undfanget ved kunstig befrugtning. Teknikken gør det muligt at opdage handicap, sygdomme og andre egenskaber inden moderen rent faktisk er gravid og derfor kan fravælge syge embryoner frem for at få en abort senere i gra­viditeten.

Sådan fungerer det:                                                                                                   Kvinden bliver hormonbehandlet og kunstig befrugtet, som beskrevet før. Når æggene har delt sig til 4 – 6 celler hver, fjernes 1 eller 2 celler fra hvert æg, som undersøges under et mikroskop. En sær­­lig teknik bruges nu på celle prøverne. Det fungerer således, at man ved hjælp af teknikken gør, at de gener man undersøger for laver millioner kopierer af sig selv, så det er muligt at se, om der er en mutation til stede.

Et eksempel kan være, at et par har genetisk anlæg for cystisk fibrose. Ved celleprøverne bruges teknikken til at mutationen for netop denne sygdom. I de celler mutationen er til stede, vil man nu ty­­deligt kunne se de mange kopier. Ved de raske celler, vil der ikke være nogen respons på tek­nik­­ken.

Forældreparret kan nu gå ind og vælge et embryon uden sygdomme. Dette foster vil heller ikke selv være bære af genet og frygte for sine egne kommende børn.

Det er altså med denne teknik muligt at afsløre et fosters arvelige sygdomme, før moderen over­­hovedet er gravid og derfor kan fostret kasseres uden en abort er nødvendig. I takt med at vi får mere og mere kendskab til generne og er i stand til at kortlægge flere genetiske e­­­­genskaber, vil det også være muligt at forudse mere og mere i forbindelse med PGD-teknikken.

Grundtanken bag:                                                                                               Grundtanken med disse screeninger af embryoner var, at forældre, som havde genetiske anlæg for arvelige sygdomme som f.eks. cystisk fibrose kunne få undersøgt, hvorvidt deres foster bar på sygdommen.

I dag har teknikken dog udviklet sig, og det er muligt at forudse langt flere genetiske egenskaber. På denne baggrund har undersøgelser vist, at hver 10. screening, der foretages i USA har køns­sor­­tering som formål.

Tidligere benyttede man sig af en CVS (moderkagebiopsi), når man skulle undersøge fostret. Problemet her var dog, at undersøgelsen først kan lade sig gøre 12 uger henne i graviditeten. Hvis man så først her opdagde handicaps og evt. sygdomme, ville moderen være nød til at foretage en abort, hvilket først ville kunne ske 1 – 2 uger efter.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *