Hvor går grænsen?

”Der er to primære valg i livet: at acceptere vilkårene, som de er, eller påtage sig ansvaret for at ændre dem.” – Denis Waitley

 

Hvor går grænsen?

Nogle par vil men kan ikke få børn, på grund af, at deres børn vil få en genetisk sygdom som babyer eller som unge. Derfor kan teknikken bruges til at ændre barnets genetiske sammenhæng, man kan faktisk gøre det muligt for forældrene at få et rask barn. Ved at designe et barn, kan vi forhindre former for arvelige sygdomme.

Vi har været rundt og spørge forskellige familiemedlemmer og venner, om hvor de synes grænsen går. Folk har selvfølgelig forskellige holdninger angående gensplejsning. Nogle få mener, at hvis man designer et barn ved at undgå alvorlige sygdomme eller handicap, er det et klart plus, at have et sygt barn kan også være en belastning for familien økonomisk og psykisk.

Andre mener at det er forkert at ændre på børn med former for handicap fordi, at det kunne udvikle sig til fravalg af bagatel-sygdomme.

Flertallet af dem vi spurgte synes, at det er uetisk at gå ind og ændre på et menneske, der ikke er noget i vejen med. En mener også at hvis man virkelig oprindeligt ønsker sig et barn, er det ligegyldigt, hvordan barnet ser ud eller hvilket køn det er. Alene, at man bliver gravid eller bare får et barn, er yderst tilfredsstillende, ellers egner man sig ikke til at blive forældre.

Alt i alt går grænsen, der hvor vi begynder at tænke hvad der er bedst for os, i stedet for hvad der er bedst for barnet. Det er etisk forkert at gå ind og ændre på et barn, der ikke fejler noget, men er sund og rask.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *