Tanker om fremtiden

Jeg er netop sprunget ud som student fra handelsskolen, og nu hvor den åh så skønne studentertid med øl og hestevognskørsel er ved at være slut, er jeg begyndt at overveje, hvad jeg skal begive mig ud i efter ferien. Min plan har hele tiden været, at jeg vil ud og rejse med min bedste kammerat Thomas. Vi vil begge to rigtig gerne til Japan, Kina, Vietnam og Cambodja, så vi er lige nu i gang med at planlægge den helt store rejse, og jeg glæder mig som en gal! J Vi skal rejse i ca. 5 mdr. og bagefter har jeg tænkt mig at arbejde resten af året, indtil sommerferien for at få tjent lidt cash til bankbogen. Men så er det også, at mine planer om fremtiden begynder at slippe op. Jeg har nemlig altid været meget i tvivl om, hvad jeg skulle foretage mig efter 3. år samt sabbatåret. Jeg er ikke rigtig interesseret i at læse videre på universitetet, og det er da også grunden til, at jeg i første omgang valgte handelsskolen. Her forleden læste jeg dog en artikel på nettet om jobbet som Business Intelligence konsulent, som faktisk fangede mig ret meget. Jeg elsker teknik og computere, og det har altid været min store interesse. Der stod bl.a., at man for at blive IT konsulent kunne vælge mange veje. Fx kan man læse til datamatiker eller tage en professionsbachelor i software- eller webudvilking. For mig lyder det vildt spændende og de uddannelser, jeg lige har nævnt tager kun MAX 3½ år, og det tror jeg liiige jeg vil kunne klare. Så jeg tror måske jeg er ved at være lidt mere på rette spor mht. min uddannelse… Iøvrigt på en skole hvor It er et centralt arbejdsredskab og alle elever skal kunne dele med lærer og elever konstant – overalt!